|
I Jyderup Realskoles årsberetning 1961-63 kan man læse: Den skolebotaniske have i Knabstrup leverer materiale til skolens botanikundervisning. Mange særlige interesserede elever har set på haven, men der er plads til flere – og også forældrene er hjerteligt velkomne1 Hvilken have i Knabstrup? Den har jeg aldrig hørt om, så jeg spurgte andre elever fra Jyderup Realskole og fik følgende svar: Fra Jørgen Gybel Jensen;" Det må være lærer Hjorth-Olsens have, der tænkes på. Lærer Hjorth-Olsen var lærer på Realskolen, hvor han bl.a. underviste i engelsk og naturhistorie. Han var meget interesseret i botanik og havde nærmest samlet en hel botanisk have omkring sit parcelhus, der lå (og stadig ligger) lige ved jernbaneoverskæringen ved Knabstrup Skole. |
|
Hvis du ser billederne fra skolekomedien 1960/61, vil du finde lærer Hjorth-Olsen sammen med Jørgen Folkmann på et af billederne. Håber, det har ledt dig på sporet"2 Jo, tak det gjorde det; Billedet Jørgen Gybel Jensen omtaler ses th. Det er hr. Hjorth-Olsen tv, og Jørgen Folkmann th | 
|
|
1959 marts; Ny lærer til Realskolen
Med henblik på den udvidede undervisning, navnlig i sprog, på Jyderup Realskole, er antaget lærer Børge Hjorth-Olsen, Roskilde. Lærer Hjorth-Olsen, der er 32 og gift, er universitetsuddannet med engelsk som hovedfag, og bl.a. har han været på studierejser i England3 1959 juni; ses at Hr. Hjorth-Olsen ansættes på Jyderup Realskole og Fru Hjorth-Olsen, ansættes i Mørkøv. Hr. og Fru Hjorth-Olsen ses at komme fra Tune4 1961 juni; Hr. Hjorth-Olsen var i 1961 sammen med fru Thastum Sørensen leder på en tur til England, hvor man besøgte steder med planter; Jyderup Realskoles realister, der har været på rejse i England - en genvisit indenfor "Verdens Venskabs Forbundet" - er vendt hjem efter en tur rig på oplevelser. I fortsættelse af det rejsebrev, vi tidligere har gengivet, fortæller to af deltagerne, Ellis og Jørgen, om den sidste del af opholdt. Hello, Jyderup'er! Torsdag den 27. juli, besøgte vi Swanley Horticulturral Institute. Det var meget interessant at se, hvorledes de forskellige planter blev dyrket i England. Fredag formiddag tog de fleste af os til en swimmingpool. Om aftenen kørte vi ud til en farm. Af en engelsk gård at være var den meget moderne, for eks. havde den eget mejeri. Lørdag bød på tur til Crittende Farm ved Tonbridge, hvor vi så, hvordan humle bliver dyrket. Ejeren, Mr. Thompson, inviterede os med til sit hjem. Der var en pragtfuld have med en masse forskellige sjældne planter og blomster. I haven var der også swimmingpool, men da det var lidt køligt, var det kun de modigste, der hoppede i. Alle blev budt på et dejligt "te-måltid" med masser af kager og bisquits. Lørdag aften holdt alle danskerne party for de engelske værter, hvilket var vældig morsomt5 |
|
1961 feb.; Henrik Harpestrengs gamle lægeurter i sjælden botanisk have i Knabstrup Realskolelærer fra Jyderup Realskole leverer sjældne frø til botaniske haver i København og Uppsala. Vidste De, at der i Knabstrup findes en sjælden fin botanisk have med hundredvis af gamle kulturplanter, ca. 100 alpine vækster og over 100 af Henrik Harestrengs gamle lægeplanter, samt masser af såvel eksotisk som almindelige prydplanter. Haven tilhører og er anlagt af realskolelære ved Jyderup Realskole Børge Hjorth-Olsen, og den er anerkendt i vide kredse - også ud over landets grænse. Hjorth-Olsen har med stor grundighed sat sig ind i alt, hvad der vedrører botaniske vækster, og har i nogle år haft forbindelse med botanisk have i København og "Universitetets botaniske Trådård i Uppsala". Der modtages fra disse to haver og sendes igen frø af egen avl. Alene i 1960 modtog Botanisk have i København 225 arter fra den botaniske have i Knabstrup - alle sammen sjældne - og haven i Uppsala modtog 50 fine arter. Haven i Knabstrup er inddelt i to afdelinger, en for de mere almindelige prydplanter, hvoraf der dog er mange sjældenheder, og én for botaniske vækster. I den botaniske afdeling, havde Hjorth-Olsen sidste år 300 europæiske vilde planter, hvoraf mange gamle kulturplanter, samt de nævnte alpine vækster og gamle lægeplanter. Henrik Harpestreng (død i 1244) var læge og kannik i Roskilde, bl.a. var han også Erik Plovpennings livlæge, |  |
|
og har foruden flere "urtebøger" skrevet den første virkelige lægebog.
Denne bog og "urtebøgerne" har Hjorth-Olsen studeret, og den er, foruden at være fornøjelig og lærerig læsning, fyldt med gode anvisninger for dyrkning af lægeplanter. Disse planter findes i haven i Knabstrup, og det er som en interessant videnskabelig vandring at beskue de mange botaniske sjældenheder - for ikke at tale om sommertid, hvor haven er en skønhedsåbenbaring, mens de mange hundrede planter står i mangefarvet flor. For lærer Hjorth-Olsen er det, der begyndte som en interessant hobby, blevet til et arbejdsfelt med vidtrækkende betydning, og han siger selv, at for ham er botanik den skønneste videnskab, og af vitale betydning. Enhver, som kunne tænke sig at aflægge Hjorth-Olsens botaniske have et besøg, er velkomne - og den er rigeligt besøg værd - naturligvis mest, når de mange hundrede arter blomstrer6 Botanisk sensation i Knabstrup Polarvalmue i fuldt flor - "Jardin botanique du Knabstrup" internationalt kendt. "A la direction du Jardin Botanique du Knabstrup, Danemarke" ... sådan lyder den adresse, postbuddet i Knabstrup meget ofte bliver præsenteret for, og straks ved, at så gælder det realskolelærer Børge Hjorth-Olsens, skolebotaniske have, Bakkerup. I Hjorth-Olsens botaniske paradis, kendt i en række europæiske lande, er i disse dage sket en sensation: en polarvalmue, som ellers kun kan blomstre i midnatssolens breddegrader eller under påvirkning af kunstig bestråling i nattetimerne, står i skønneste flor - på friland. Bryllupsrejse til Knabstrup Det er en sensation, som vil få botaniske professorer ved mange universiteter til at forbløffes og sige: "Nej, det umuligt" Det var, hvad magister ved Oslo universitets botaniske have, Per Sunding og hans hustru, fru Birgit, der også er magister i botanik, enstemmigt udtalte, da de forleden - på deres bryllupsrejse - besøgte hr. og fru Hjorth-Olsen og blev præsenteret for den da endnu ikke udsprungne polarvalmue. I dag står den i fuldt flor. Gjorde det umulige muligt Valmuen voksede oprindelig kun nord for polarcirkelen. Fra en ekspedition til Svalbard blev valmuefrøene bragt til den botaniske have i Bergen. I de højeste fjelde, Dovrefjeldene, kunne polarvalmuen trives, i konstant belysning af midnatssolen kunne valmuen folde sig ud, men da man forsøgte at få underet til at ske i Bergen, viste det sig kun muligt når valmuen blev omplantet og om natten kom ind under kunstig bestråling, altså en slags "kunstig midnatssol". At valmuen skulle kunne blomstre på friland, blev betragtet som en afgjort umulighed, ja, man tvivlede endda om, at den kunne gro sydligere end Bergen, men nu kunne Kaj Munks ord om anemonen omskrives til valmuen: "nu står den der og nikker så sejerssæl" Polarvalmuen i Bakkerup er meget skøn, blomstens farve chanserer fra det citrongule over i det gyldne, den vugger graciøst med fine sorte silkehår op ad stængelen og på bægerbladene. Det er forståeligt, at Hjorth-Olsen er lykkelig og berettiget stolt over det kunststykke, der er præsteret, et naturens mesterværk, omflyttet fra den nordligste polarcirkel til en skolebotanisk have - som dog heller ikke hører til de almindelige. Begyndte i Jyderup På Jyderup Realskole, hvor Hjorth-Olsen i en årrække har virket som lærer i naturfag, engelsk og latin, var der oprindelig en mindre skolebotanisk havea , hvor eleverne i praksis kunne lære om arter, særpræg og navne mm. Det øgede interessen, og en dag blev - i bogstaveligste forstand - den første spire lagt til den botaniske have i Knabstrup. For ti år siden skrev Hjorth-Olsen til universitetet i Bergen med det ønske at få forbindelse med en botaniker for at udveksle herbarier samt erfaringer vedrørende disse tørrede planter. På denne måde kom Hjorth-Olsen i brevveksling med magister Per Sunding og det blev til et "afstandsvenskab", der har været begge parter til stor nytte og glæde. De havde aldrig set hinanden før forleden, efter at magister Sunding ringede fra København og fortalte, at han og fru Birgit var på bryllupsrejse til Danmark, og derefter omgående fik invitation til en "bryllupsmiddag". Det blev et møde, der yderligere bestyrkede venskabet, og begge var fulde af beundring over de mirakler, Hjorth-Olsen på få år har nået at udrette med sin - nu så kendte - botaniske have. Til den flot klingende internationale adresse kommer breve og forsendelser eller anmodninger om herbarier og frø, fra en række lande, bl.a. Skotland, England, Tyskland, Frankrig, Spanien, Norge og Sverige, ligesom Købehavns universitets botaniske have får adskillige sendinger fra Knabstrup. 2000 forskellige arter. Der vokser godt 2000 forskellige sjældne arter planter i "jardin Botanique de Knabstrup" i Hjorth-Olsens er blandt botanikere i den halve verdensdel kendt som en kapacitet på dette felt og har gjort mange eksperimenter, som er lykkedes i sjælden grad som resultatet af dygtigt studiearbejde. Hjorth-Olsen betegner selv et par vellykkede forsøg som "vældig sjove", for eks. en slyngplante, gyvelkvæler, der snylter på foden af knopurter og får en blomsterstængel på en halv meters højde. Denne "sjove" plante er kun fundet et par steder i landet, det ene sted på Samsø, hvor lærer Lamberg, Samsø, har foranlediget, at den skrænt, hvor væksten findes, er blevet fredet. Æselagurk og eksplosionsgræskar er ligefrem en slags "angrebsplanter", som i modningstiden kan sætte den ellers fredelige idyl i "krigstilstand"! æselagurk er hentet fra Middelhavslandene, den udvikler små agurker med saft og frø. Frøene er hårde som nødder, og kommer man til at rive stilken løs fra agurken, skyder saften ud i en stråle på 4-5 meters længde og med frøene som projektiler! Eksplosionsgræskarrene er endnu "farligere", de indeholder piggede kerner, som ligner hestekastanjer, og ved eksplosionen slynges disse ud med så enorm kraft, at de kan få en voksen mand til at falde om! Fra polarcirklen til alperne Det er et eller mange besøg værd at tage denne sjældne have og dens mange ejendommelige og skønne vækster nærmere i øjesyn - også for en ikke-fagmand. Selv de planter, der ved første præsentation kan tage sig ubetydelige ud, har en historie, som ved lærer Hjorth-Olsens begejstrede beskrivelse får dem til at blive til små undere, I denne tid blomstrer Edelweis, hjemforskrevet fra Alperne, side om side med polarvalmuen, og det er et så fantastisk naturfænomen, at der vil går ry af det i botaniske kredse verden over. Det vil sikkert i breve blive bevidnet for "la direction"7 1964 okt.; Stor botanisk have flyttes til Jyderup Overlærer Hjorth-Olsen, Knabstrup, flytter sin sjældne have til husmandssted ved Jyderup - en flytning med 2500 planter. Jyderup bliver en attraktion rigere til sommer. Det er en botanisk have, som overlærer Børge Hjorth-Olsen, Knabstrup, flytter til en ejendom, han har erhvervet på Høedvej. Hertil skal 2500 sjældne planter omplantes. Børge Hjorth-Olsen er en kapacitet inden for botanik og biologi, og han har selv samlet og drevet de mange sjældne planter. De har hidtil vokset i hans have i Knabstrup, men her er der efterhånden blevet for lidt plads. Nu har han købt et husmandssted på Høedvej af kartonnagearbejder Harild Poulsen, og her skulle der være plads nok til den sjældne samling. I efterårsferien tager Hjorth-Olsen fat på flytningen, og her til sommer skulle haven være anlagt. Som lærer ved Jyderup Realskole vil Hjorth-Olsen anvende sin have i undervisningen og den bliver også tilgængelig for interesserede. - Der bliver imidlertid ikke opstillet hverken rutsjebane eller iskiosk, men hvis der kommer virkelig interesserede, er de velkomne, siger Børge Hjorth-Olsen. Det er lykkedes Hjorth-Olsen at skabe en meget sjælden og også videnskabeligt set særdeles interessant samling planter. Mange er eksotiske, og det er bl.a. lykkedes at omplante vækster, som normalt ikke har, kunnet leve sydligere end Norge8 1965 juni; Flytning af botanisk have Flytning af Botanisk Have begyndt - 400 arter omplantes - Frø sået fra 2000 poser Et kæmpearbejde er i fuld gang; overlærer Børge Hjorth-Olsen, der er ansat ved Jyderup Realskole, flytter sin efterhånden verdenskendte botaniske have fra lærerboligens have i Bakkerup til den ejendom lærerparret har købt i Høed ved Jyderup. Hvad Hjorth-Olsen kalder "det grove arbejde" er delvis færdigt, jorden er tilberedt, og mange løgvækster er flyttet, forskellige frø fra 2000 poser er sået, og meget andet. Et kæmpearbejde Størst slidt kostede det at flytte et stenbed med flere hundrede plantearter. Stenbedet er ca. 15 meter langt og ca. 3 meter bredt og bygget op fra omkring en meters dybde! Til løn for sliddet er virkningen imponerende. Der er hele sommeren igennem mange planter, som blomster i forskellige farver, deraf flere interessante krydsninger for eks. mellem hvide og gule anemoner og meget andet. En attraktion Det bliver dog først i skolernes sommerferie, at den endelig flytning finder sted, og Hjorth-Olsen regner med, at hele ferien vil gå med, og der vil blive "trængsel" af plantearter på det halve tønde land, der er til rådighed. Det er hans håb, at der kan erhverves mere jord, hvis en nabo vil sælge, og der er mulighed for at få endnu mange flere botaniske sjældenheder. For Jyderup egnen er det et stort plus, at der til egnens øvrige attraktioner nu også kommer en anerkendt botanisk have med en kapacitet som leder. Den opmærksomhed, haven har vakt ud over landets grænser, vil ganske givet stadig blive øget. 9 og august 1965 – Skole Botaniks Have Flytningen af 3000 plantearter afsluttet Skolebotanisk Have i Jyderup – største private botaniske have i Norden, virker, set fra vejen ved ejendommen i Høed, ikke så fantastisk, som den er ved et nærmere studium. Det er helt utroligt imponerende, hvad der her er præsteret af en enkelt mand, den botaniske haves ejer, overlærer Børge Hjorth-Olsen, der er ansat ved Jyderup Realskole. Hvad han har formået på få år, har vakt opmærksomhed, i alle faglige kredse, ikke blot i Danmark, men i en række lande verden over. Hjorth-Olsen har – ene mand flyttet 3000 forskellige plantevækster fra Botanisk Have i Knabstrup, eller rettere Bakkerup til ejendommen i Høed, anbragt dem i de forskellige afdelinger – og hvad der er helt fantastisk, Hjorth-Olsen kan samtlige 3000 latinske navne på fingrene og tager ikke fejl en eneste gang. Der er meget endnu tilbage at ordne på ejendommen, hvor både hr. og fru10 Hjorth-Olsen og deres to små piger er lykkelige for at bo. Endnu er kun afdelingerne med botaniske planter under kultur, og der forestår et lige så slidsomt arbejde som det, der allerede er gjort, hvilket ikke siger så lidt. ”Flyttet” i et halvt år Fritid kender Hjorth-Olsen ikke til. Hele sommerferien er brugt på ”flytteriet”, som næsten i alt har stået på i over et halvt år. Der er også endevendt i huset, hvor et fagligt kontor er indrettet med masser af botanisk litteratur, et mægtigt herbarium og andet materiale, men foreløbig er det praktisk arbejde det gælder. Vedligeholdelsen af bedene med de 3000 forskellige vækster, tør Hjorth-Olsen ikke overlade til andre, som kunne gå hen og luge uerstattelige sjældenheder væk. Det øvrige arbejde må der bistand til, men Hjorth-Olsen har allerede planer om udvidelser. Gæster er for øvrigt velkomne når der blot siges til i forvejen og ved vort besøg fortæller Hjorth-Olsen så livfuldt og interessant om sine botaniske sjældenheder, at man må betages af hans blændende dygtighed og viden på det botaniske område. Sump, klit, skov, Klosterhave Haven omfatter ca. 3000 arter, hvoraf der er blomstrende ting lige fra januar til december. Der er planter fra alle verdensdele undtagen Antarktis. Den nuværende opdeling er systematisk afdeling i 20 bede med godt 2000 arter, stenbed, klosterhave, busket og skovpart samt ordinær prydhave. Planlagt er et vandparti med sumpbed, klitparti og udvidelsen af klosterhaven og bedre indretning af skovpartiet, men det vil tage flere år. Frøudveksling med andre botaniske haver. I de fleste verdensdele foregår og haven er sikkert den største private botaniske have i Norden. Kornsorternes oprindelse Man kender ikke de vilde græsarter, hvoraf kornsorterne er udsprunget, men ved, at de stammer fra de eur.as. bjerge*, sandsynligt nærorienten. Mange er bevaret i dyrkning i Sydeuropa, så at sige uændret gennem årtusinder. Af sådanne findes i haven: Hvede; enkorn (bronzealderen i Danmark), tokorn (kendt fra pyramiderne), spelt, engelsk og polsk hvede, alle findes nu vildtvoksende. Havre; sværdhavre, purhavre, skæghavre, nøgen havre, kort havre og flere. De fleste ligner flyvehavre og findes vildvoksende på den ungarske steppe og i Sydeuropas bjerge, og mange af dem dyrkes endnu f.eks. i Frankrig. Byg; seksradet bryg, som er den nordligste dyrkede kornsort, strand byg, som er en arktisk art og kun er fundet én gang i Danmark ved Ribe, hvor den blev udryddet af en for ivrig plantesamler, violet byg fra Andelsbjergene. Rug; bjergrug, som er en bjergplante fra Asien. Ris, hirse, durrha, eleusine (en tropisk kornsort), humle, hamp, krispalme (en smuk busk hvoraf man laver amerikansk olie), sojabønner (olie og foderkager), linse, pyrethrum (DDT), boghvede, spind- og oliehør, indigoplanten og, som en stor sjældenhed, den russiske tragantmælkebøtte, hvoraf man laver den meget fine tragantgummi. Havens sjældneste plante Er en krydsning mellem byg og kvik, som kun er fundet én gang i England og to gange i Danmark, og som dyrkes i Botanisk Have i Købehavn og her. En anden sjældenhed er en lille hvidblomstret plante fra nellikefamilien; Arenaria Gothica, som kun findes på Tabjerg i Sverige, et sted i Yorkshire og tre steder i Schweiz. For os danske er det morsomt at se arter, som tidligere har groet i landet, men som nu er uddøde. Heraf findes for eksempel almindelig loppeurt fra gadekær, sotrandet hjertespand, som groede omkring København, gulhvid evighedsblomst fra Bornholm, liden hønsetarm fra Bornholm. Skotsk lostilk er en skærmplante med hvide blomster og blanke kønne lade; den er total fredet i Danmark, hvor den kun findes få steder ved Vestkysten. Jordkastanje er også en skærmplante, som har en rund, spiselig knold. Papaver Atlanticum er en orangeblomstret valmue fra Atlas-landene, som pr. skib er kommet til klipperne ved Gudhjem, hvor den gror helt som hjemmehørende. En blomstret fladbælg, som er funder på Hindholm, Samsø, ved Hammershus og Rørvig. Strand kamille er en art, som kun gror på Nordbornholm. Klinte som nu, takket være frørensninger, er en stor sjældenhed. Den møenske form af blæresmelde, som er strengt fredet. Mange mærkelig planter Uldhåret storkenæb gror i de svenske nåleskove, men den kan ikke klare sig under de skyggefulde træer, og optræder derfor kun, når en skovbrand har lysnet i vegetationen. Dens frø kan bevare spireevnen i mangfoldige år, og det har vist sig, at de første spirer efter en opvarmning til ca. 70 grader. Explosionsgræskar og æselagurk har græskarlignende frugter, som eksploderer ved berøring og spreder frøene metervidt. Det er slet ikke morsom at blive ramt af æselagurkens velrettede saftstråler med de ærtestore frø. Silphium, den nordamerikanske kompasplante, blev brugt af indianerene i Nordamerika som kompas, idet dens blade stiller sig i retningen nord-syd. Der er flere græsarter, som er levendefødende – dvs. - at frugterne spirer, inden de afkastes. Sådanne græsser stammer fra arktiske områder, hvor den korte vækstperiode bevirker, at planterne må skynde sig. Mange af havens planter udmærker sig ved ejendommelige frugter, f.eks. de mange arter af slægten sneglebælg, hvis bælge har sære spiralsnoede former og er besat med kroge, hår, torne eller børster, så de ligner ejendommelige larver eller fortidsdyr i mikroformat. Der er aspargesært med mørkerøde blomster og ærtebælge med vinger. Den er afbildet i pyramiderne og var en yndet spise hos oldtidens egyptere. Steppegræsset fjergræs har på hver kerne et flyvehår på op til 20 cm længde – den gror i Skandinavien kun på et par lokaliteter i Skåne, hvor den, trods fredning, går stærkt tilbage. Der er et kønt lille græs på 2-3 cm. Mibora, den vilde morgenfrue fra Algier, som har en skøn, gul farve. Den arabiske Cladanthus, som man ligefrem kan se hører hjemme i ørkensandet. Der er græsset jobståre, som i århundreder har været dyrket i Middelhavs egnene for anvendelse af de porcelænsagtige, gråmarmorerede frugter til perlekæder – sidste år (1964) blev sådanne kæder mode hos teenagere her i landet. Det sardoniske grin Blandt de 35 arter ranunkel, der dyrkes i haven, kan nævnes den meget giftige art fra øen Sardos, hvis indbyggere aflivede deres krigsfanger med udtræk fra denne plante. Giften gav krampe, især i lattermusklerne, hvorfor ofrene efter døden lå med et hæsligt, sardonisk grin. Der er 43 arter kløver i stort farveudvalg, underjordisk kløver modner sine bælge under jorden og tøjrer dem med et raffineret kroganker. Der er korsikansk julerose med grønne blomster, rødblomstret ridderspore, asiatisk engblomme. Den skønne, skånske sandnellike med helt hvide blomster, der er hør i flere farver, 38 arter af klokke, ”Mine egne yndlingsblomster”, siger Hjorth-Olsen,” hvor man forundres over hvor blå blomster kan være”. Man vil blandt de vilde vækster, som ikke er blevet gjort ”bigger and better” af gartnerne, finde en poetisk skønhed som kun Vorherre kan være fader til den11 * eur.as ? ved ikke hvad der bør/skal stå – er korrekt afskrevet fra avis. 1966 april; Enestående plante gave til Jyderup Realskoles Botanisk Have Botanisk Have har sendt gaven til overlærer Hjorth-Olsen, Jyderup Botaniske Have En helt enestående kulturplantesamling er fra Botanisk Have sendt som gave til Jyderup. Gaven er modtaget af overlærer Hjorth-Olsen, Jyderup botaniske have i Høed, der overgiver den til Jyderup Realskole. Denne sidste samling vil ingen skole i Danmark have magen til. - Uden at sige for meget tør jeg påstå, udtaler skolebestyrer Willy G. Hebin, at Jyderup Realskoles samlinger af biologiske og geologiske retninger kan ingen anden skole i landet stå ved siden af. Det anerkendes af de mange fagfolk, der har set samlinger og som beundrer Hjorth-Olsen som en kapacitet inden for disse områder Mange sjældne planter Kulturplantern er flotte eksemplarer af følgende arter: brødfrugttræ, bananplante, appelsintræ, mandarin, vanillebusk, kardemomme, kaffe træ, gummitræ, korkeg, oliventræ, kamfertræ, allehåndebusk, mahognitræ, eucalyptusbusk, cacaotræ, dværgpalme fra Sydeuropa. Hver plante har sin historie, og af de mest interessante er "Papyrus", papirplanten fra Ægypten, der var kendt 3000 pr før Kristus. Lige så interessant er Johannesbrød træet, i hvis ærtebælge der er stenhårde frø. Hvert frø vejer nøjagtigt én karat. Udtrykket karat stammer fra, at frøet blev brugt som lod ved juvelernes arbejde. Bælgene spises som bydelsesmiddel i Sydeuropa. Den botaniske have Hjorth-Olsen er på skolens og egne vegne lykkelig for den værdifulde gave. Der var i forvejen ingen af den nævnte arter i skolens ellers omfattende samlinger. Desværre er det ikke økonomisk muligt at få de mange planter anbragt, som man gerne ville, indrammet og sat op på væggene. Mange er ret store, og det ville blive temmelig bekosteligt, men man håber på en udvej. Foruden at være lærer i biolog, engelsk og tysk, går Hjorth-Olsen med idealistisk interesse og kærlighed op i sit livsværk; at udbygge en virkelig værdifuld botanisk med så sjældne arter, at det har vakt opmærksomhed langt ud over landets grænser. Det kan således nævnes, at overlæreren er forsender af frø af sine kulturplanter til op mod 30 forskellige lande rundt om i hele verden! 4000 arter På den gode halve tønde land, der hører til Jyderup Botaniske Have, er der nu ca. 4000 arter, mange af dem er helt enestående. På afstand ser det hele ikke ud af så meget, men ved en vandring langs de mange små gange og bede, oplever man den ene art mere sjælden end den anden, og sommeren går det eksotiske indtryk levende, når de vidunderlige farver lyser op mellem grønne arter. Kommende sommer vil komme til at overgå hidtidige indtryk, og der er kommet "nyheder" fra bl.a. Algier, Canada, Spanien (Madrid botaniske have), Portugal, Italien og Rumænien. Der vil igen i år blive udsendt et alsidigt katalog med fortegnelse over de botaniske sjældenheder i Jyderup Botaniske Have12 1968 juli; Botanisk have flytter fra Høed Overlærer Hjorth-Olsen Høed ved Jyderup mister en botanisk have i nær fremtid, idet overlærer Hjorth-Olsen flytter sin botaniske have til Tølløse, hvor han i øjeblikket er ved at bygge hus. Tomt bliver der dog ikke på ejendommen i Høed, idet er umiddelbart efter flytter en zoologisk have ind. Det er frk. Ester Bentzen, Hareskovby, der flytter ind med ca. 150 dyr. Når det siges, at Hjorth-Olsen botaniske have er kendt over store dele af verden, er det bestemt ingen overdrivelse. Hjorth-Olsen har samlet og udvekslet planter med de store botaniske haver rundt omkring i Europa, og i de tre år, han har boet i Høed, er det lykkedes ham at fremelske en bestand af sjældne planter fra næsten alle jordens egne. Krydsningen er den sjældneste Hjorth-Olsens have har været mål for mange forskeres rejser, i det der har været besøg, og stadig kommer rejsende. Således var i sidste uge formanden for den naturhistoriske forening på Bornholm i Høed for at se på sjældenhederne. Man må da også give ret i at haven rummer utallige sjældenheder, der nok er et besøg værd. Den aller sjældneste af dem alle er imidlertid nok en bastard. En uhyre sjældent forekommende krydsning mellem byg og kvik. Planten er kun fundet tre gang i alt, nemlig to gange i Danmark og en gang i England. Da den sidst blev fundet i Danmark, nemlig på Ærø, fik bl.a. Hjorth-Olsen en smule, som han senere har opformeret. Problemer med flytningen Såvel frk. Bentzen som Hjorth-Olsen har problemer med, hvordan deres "bestand" skal flyttes. Hverken de 150 dyr eller de 5.000 planter, der er i haven kan uden videre puttes i kasser og flyttes. Hjorth-Olsen har nu gennem længere tid samlet frø sammen og gravet løg op, så størstedelen af de sjældne planter kan flyttes, så de ikke fylder ret meget. At flytte dem som planter ville var en helt umulig tanke, siger Hjorth-Olsen At frk. Bentzens problemer ikke er mindre, viser hendes dyrebestand, det som nævnt ca. 150. Flyvende hunde, bæltedyr, aber, kaniner, høns, ænder, katte, skildpadder og masser af mere eller mindre kendte smådyr skal flyttes, så at der er problemer nok, når flytningen skal finde sted til 1. september 196813 Hr. Børge Hjorth-Olsen forlader Jyderup Realskole med udgangen af skoleåret 67/6814 |
|
1968 juni; Flere sjældenheder i Dønnerups Præstemose Udbytterig botanisk ekskursion med flere sjældenheder Tekst til billede: Turens egentlige formål var at finde og bestemme så mange forskellige sorter af Star som muligt. Her er overlærer Hjorth-Olsen, Jyderup i gang med at bestemme mens godsejer Hastrup ser til. Der blev fundet flere sjældne planter, der i blandt en del virkelig rariteter - af den slags, som man lader stå og kun tager med hjem i form at et billede - da naturhistorisk Forening for Nordvestsjælland i lørdags havde botanisk ekskursion på Dønnerup. Der var kommet ca. 20 deltagere til ekskursionen, der under ledelse af godsejer A. Hastrup gik til Præstemosen, umiddelbart ved Dønnerup gods. Den "faglige" ledelse af turen havde overlærer Hjorth-Olsen, Jyderup, der med stor sagkundskab vejledte de interesserede medlemmer. Der blev budt velkommen til ekskursionen af formanden, postassistent P. Ahrenst, Kalundborg, der orienterede om turens mål, halvgræsset star, hvoraf der kendes ca. 50 forskellige "rene" stammer foruden et væld af blandinger mellem de enkelte stammer. På det lave moseareal lykkedes det medlemmerne at finde 21 forskellige stammer, og godsejer Hastrup kunne derefter meddele, at antallet af konstaterede stammer på Dønnerup nu er kommet op på i alt 32. Liden kæruld genfundet En af de glædelige ting, man kunne konstatere, var, at planten liden kæruld nu atter findes i Præstemosen. Gennem de sidste par år har den været forsvundet, hvorfor der var henstillet til medlemmerne, at man, hvis planten blev fundet, lod den stå og nøjedes med at tage et fotografisk minde med hjem. Stor var derfor glæden, da planten blev konstateret i endda ret betragtelige mængder. |  Hjorth-Olsen og Allan Hastrup |
|
En anden og endnu større sjældenhed var et eksemplar af planten fin kæruld, som man i øjeblikket arbejder på at få bestemt helt 100% sikker. Viser det sig virkeligt at være autentisk, er der ingen tvivl om, at dette fund, der turens bedste resultat.
Af andre spændende ting på den helt igennem udbytterige ekskursion, der i høj grad begunstigedes af fint vejr. kan nævnes de to forholdsvis sjældne planter kærfladebælg og hvas Avneknippe, hvoraf der ligeledes fandtes eksemplarer15 |